Judith fra Mormor på mandejagt er dukket op til karnevalsfest i Aalborg
Der er fest og farver på gader og stræder, når Aalborg Karneval løber af staben i dag.
En særlig DR-kendis er dukket op blandt de udklædte deltagere til karnevalet, hvor hun måske vil sætte ekstra gang i festlighederne.
Det er nemlig 74-årige Judith Rothenborg fra DR-programmet "Mormor på mandejagt", der har valgt at deltage i det festlige karneval, der allerede startede i sidste uge og forventer at have 90.000 deltagere i dag.
Judith har i dagens anledning klædt sig ud som dronning, der med både kappe og krone overbeviser alle om, at det er hende, der bestemmer i dag. I så fald kunne det godt tyde på, at dronning Judith har befalet godt vejr og højt humør til karnevallet.
Judith Rothenborg deltog også som en sand dronning i Aalborg Karnevals stjerneparade, da den kørte tidligere i dag.