Jim Lyngvild deler trist nyhed: Mit hjerte er knust
Jim Lyngvild har netop delt en video på Facebook, hvor designeren med stor sorg må fortælle, at hans køb af Harridslevgaard Slot er gået i vasken.
– Vi bliver desværre nødt til at skrinlægge Harridslevgaard-projektet, siger Jim Lyngvild i videoen, hvor han tilføjer, at han ikke kan gå i detaljer om hvorfor.
– Jeg vil ikke gå ikke gå i detaljer med hvorfor, jeg vil bare sige, at der er kommet nogle ting til vores kendskab her 11. time, som er rigtig kedelige. Jeg vil ikke trætte jer med hvad det, men det er noget mellem vores advokater, fortæller Jim Lyngvild i videoen.
– Mit hjerte er nærmest knust, siger designeren, der havde underskrevet den betingede købskontrakt.
– Det er rigtig ærgerligt, for jeg ved, at vi kunne have gjort en forskel for hele Nordfyns kommune, afslutter Jim Lyngvild videoen, hvor han tilføjer, at han havde set frem til at gøre slottet til en hovedattraktion.
Jim Lyngvild har dog stadig Charlottenlund Slot, som han for få dage siden er blevet medejer af det firma, der ejer brugsretten til Charlottenlund.
Jim Lyngvild vil blandt andet leje Charlottenlund Slot ud til bryllupper og firmaarrangementer.