Jacob Haugaards store kærlighed: Sådan mødte han sin Ilse
Allerede som 28-årig mødte Jacob Haugaard sin store kærlighed for første gang.
Nu har han og Ilse Wilmot været gift i over 40 år.
Da de mødte hinanden første gang, havde Ilse et klart billede af ham, men hun fik sig noget af en overraskelse.
Andet indtryk
Jacob Haugaard mødte Ilse første gang i 1980 igennem sin gamle makker Claus Carlsen.
Dengang var han 28 år, og Ilse var 35 år gammel.
Hun kendte godt lidt til ham, da de mødtes første gang, men hun kendte ham mest for at lave ballade i nattelivet.
Derfor havde hun et indtryk af, at han var en festabe, men da de talte sammen, blev den opfattelse gjort til skamme, for de snakkede godt sammen og diskuterede endda politik.
Kemi fra start
I et interview med Søndag sætter Ilse ord på, hvad det var, der gjorde, at hun faldt for den yngre Jacob Haugaard.
- Jacob var meget umiddelbar og også meget charmerende. Vi talte godt sammen, og vi grinte sammen. I det hele taget har vi det virkelig sjovt sammen, og samtidig kan vi også være alvorlige sammen. Jeg kan huske, jeg tænkte, at det, vi havde sammen, kunne jeg ikke bare lade forsvinde. I virkeligheden har jeg altid haft en fornemmelse af, at vi var skabt for hinanden, fortæller hun.
Jacob Haugaard og Ilse blev gift, da han fyldte 30 år. Dermed kunne han og Ilse, da Jacob Haugaard i 2022 fyldte 70 år, fejre deres rubinbryllup.
De har børnene Mina, Kathrina, Carl Frederik samt afdøde Nicolai sammen, hvoraf de to ældste er fra Ilses tidligere forhold.