10. aug. 2024
Af Marianne Singer

Vidunderligt syn: Se Blake Lively i sin fortryllende gallakjole med glimtende korset og håndmalet skørt med slæb

Hollywoodstjernen Blake Lively til gallapremieren på "It ends with us" i Imperial i København.
Hollywoodstjernen Blake Lively tog pusten fra alle, da hun trådte ind på den røde løber i København fredag aften i en drøm af en designerkjole.

Hollywoodstjernen Blake Lively var eventyrlig smuk i en glamourøs gulvlang kjole fra luksusmærket Versace, da hun deltog i gallapremieren på sin nye film "It ends with us" i Imperial i København.

Den fortryllende kreation var et mesterværk med en delvist transparent corsageoverdel i sarte nude, gyldne og lilla nuancer broderet med hundredevis af glimtende sten og metaltråde.

Det volumniøse skørt med slæb og håndmalede blomster i guld og lilla fuldendte det elegante look.

Se de flotte billeder af Blake Lively i glamourøs stil i København øverst i artiklen

- Da jeg skulle til Met Gala (verdens største modefest, der finder sted i New York hvert år, red.) i 2018, skulle jeg vælge mellem at bære denne kjole, som jeg skulle lave ændringer på, så den blev endnu mere "Met Gala-agtig", eller en anden. Jeg endte med at vælge den røde. Denne her kjole blev båret af en anden utrolig skuespiller i Cannes for nogle år siden, og jeg var vild med den. Den er smuk og skal bæres mange gange. Og nu har jeg den på her i aften, og jeg elsker den, fortalte Blake Lively til pressen om den vidunderlige aftenkjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-10/18128077603456-4683x3827ma.jpg
Blake Lively i den røde kjole, hun valgte frem for Versace-kjolen, ved Met Gala i New York i 2018.
Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

På håndleddet bar hun et markant smykke i samme stil som kjolen.

Læs mere om: