Fie fra Badehotellet afslører stor privat beslutning
I forbindelse med film- og tv-optagelser valgte Rosalinde Mynster for halvandet år siden at flytte til Berlin sammen med sin mand Jakob Emil Lamdahl.
- Det er dejligt at bo i Berlin. Det er eventyrligt at lære alle mulige nye ting og se alle mulige nye steder, har Rosalinde Mynster tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
Nu har hun og gemalen imidlertid truffet en stor beslutning.
- Vi er hjemme nu, fortalte den 33-årige skuespiller, da BILLED-BLADET onsdag 17. april mødte hende på rød løber i Imperial til premieren på filmen ”For Evigt”.
- Ja, manden er også flyttet med, bekræftede hun med et smil.
Spiller havheks
Rosalinde Mynster har også rigeligt at se til herhjemme, hvor hun er i fuld gang med prøver på H.C. Andersens ”Den lille havfrue”, der 25. april har premiere i på Store Scene Skuespilhuset.
Her spiller hun havheksen Ursula.
En noget andet figur end Fie i tv-serien ”Badehotellet”, hvor Rosalinde Mynster er tilbage i tiende og sidste sæson.
Du kan ses afsnit otte af tiende sæson kl. 20.00 på TV 2.