Badehotellets stjerner gæster Cecilie Frøkjær: Det griner de af
Cecilie Frøkjær er klar med den tredje sæson af “Deja-vu med Frøkjær” på TV 2 Charlie. I premiereprogrammet den 30. januar 2023 er det Anette Støvelbæk og Rasmus Botoft fra “Badehotellet”, der kigger tilbage i tiden, ligesom Nikolaj Stokholm er med som gæst i studiet.
De to skuespillere, Anette Støvelbæk og Rasmus Botoft, bliver præsenteret for skægge klip og genser deres første møde i 1987, hvor hun var 19, og han 15 år.
Særlige scener
I “Badehotellet” mødtes Anette Støvelbæk og Rasmus Botoft i den syvende sæson som Alice Frigh og Johan Ramsing. I programmet taler de om, hvordan det var at kysse hinanden på tv i serien, og om en anden scene, der krævede noget særligt af Rasmus, nemlig da hr. Ramsing skal tage af sted fra fru Frigh ud gennem værelsets vindue. I “Deja-vu med Frøkjær” viser man et sjældent råklip med et glimt bag kulissen.
– Det var en virkelig god oplevelse, sjovt og rørende og meget hyggeligt at sidde sammen med Anette, sagde Rasmus Botoft til BILLED-BLADET om optagelserne af programmet.