SE BILLEDET: Tori Spelling Halloween-pynter sin gravide mave
Den 43-årige skuespiller Tori Spelling venter lige nu sit barn nummer fem med ægtemanden Dean McDermott.
I forbindelse med Halloween valgte skuespilleren, at maven skulle have en helt central rolle i udklædningen.
- Jeg besluttede, at #BuleUd denne Halloween med et gør-det-selv kostume passende for en #gravid, skriver Tori Spelling på Instagram, hvor man også kan se det sjove billede.
Maven klædt ud som tyggegummimaskine
Skuespilleren skriver desuden, at hun og bulen har besluttet at være en tyggegummimaskine fremstillet ud af en ældre kjole fra hendes skab.
Den er beklædt med en plastikskål på maven fyldt med pomponer, som Tori Spelling anser for at være simpel, sjov og afslappet.
Desuden opfordrer skuespilleren mødre i samme båd til at dele, hvad de har planer om at klæde deres gravide mave ud som.
Ægteskabet var på slingrekurs
Det kom bag på de fleste, da Tori Spelling i oktober annoncerede, at hun venter sig endnu en gang.
Hun og Dean McDermott har været ret åbne om, at deres ægteskab har været på slingrekurs, efter at han var sin kone utro.
Men nu lægger parret altså an til at udvide familien, og det glæder dem, fordi de altid har drømt om en stor familie.