SE BILLEDET: Højgravide Tori Spelling viser maven frem
43-årige Tori Spelling venter sit femte barn, og med kun en lille uge til termin kan hun nærmest føde når som helst.
”Beverly Hills”-stjernen glæder sig til at blive mor igen, og hun har netop lagt et billede på sin offentlige Instagram-profil, hvor hun viser sin gravide mave frem.
På billedet poserer Tori Spelling i en gennemsigtig kjole, hvor man kan skimte hendes højgravide mave.
Tori Spelling venter en søn
- Min kære ven Elizabeth Messina har fotograferet alle mine babyer i min mave. Nummer fem har bestemt ikke skuffet. Jeg føler mig meget tilpas, selvsikker, naturlig og smuk, når jeg er gravid. Den gravide krop er sådan en gave!, skriver Tori Spelling til billedet på Instagram.
LÆS MERE: Tori Spelling tilbage i Danmark
Skuespilleren og hendes mand Dean McDermott har i forvejen fire børn, og den femte i rækken bliver en lille søn.
Søskendeflokken tæller niårige Liam, otteårige Stella, femårige Hattie og Finn på fire år.