Krokodillejægers datter deler sødt billede: Bindi Irwin markerer to måneder som mor
22-årige Bindi Irwin har nu været mor i to måneder.
Det markerede den glade mor med et sødt billede af hende og datteren, der har fået navnet Grace Warrior, på sin Instagram.
Smiler stort
På Bindi Irwin og manden Chandler Powels bryllupsdag den 25. februar blev lille Grace Warrior Irwin Powell født.
To måneder er gået siden da, og det markerede den stolte mor med et sødt billede på Instagram, der kan ses her.
Til billedet skriver hun, at Grace Warrior elsker gåture i familiens zoo, kys og kram og at smile stort.
Bindi Irwin skriver også, at datteren ”lyser verdenen op med sit smukke hjerte”.
Opkaldt efter far
Der er en sød historie bag Grace Warriors navn.
For faktisk er Bindi Irwins datter opkaldt efter sin morfar krokodillejægeren Steve Irwin, der i 2006 mistede livet, da han blev stukket i brystet af en giftig pilrokke.
Graces mellemnavne Warrior Irwin er en hyldest til Steve Irwin. De er til minde om, at han var en utrolig kriger i vildmarken, har Bindi Irwin tidligere fortalt.