Jason Priestleys datter i pink festkjole: Denne detalje skaber debat
"Beverly Hills 90210"-stjernen Jason Priestley har delt billeder af sin 15-årige datter Ava på instagram i anledning af, at hun skulle til skolefesten "Winter Formal", der normalt finder sted på high schools en gang om året.
I kommentarsporet er det dog ikke kun Ava Priestleys flotte, pink look, der kommenteres, men også længden på kjolen, der har en høj slids i den ene side.
Mens nogle mener, kjolen er upassende til en high school-fest, mener andre at det er helt normalt at se sådanne kjolelængder til "Winter Formal"-fester.
Ud over kommentarer om længden på kjolen er der i kommentarsporet også ros fra "Beverly Hills 90210"-kollegerne Ian Ziering og Christine Elise, der begge mener, billederne af Ava og familien er fantastiske.
Se Jason Priestleys opslag herunder - swipe til højre for flere billeder.