Husker du Noah fra Beverly Hills? Sådan ser han ud i dag
Fans af ”Beverly Hills 90210” var for længst på fornavn med Kelly, Brenda, Brandon, Steve, Dylan og Donna, da der i 1997 blev præsenteret en helt ny karakter.
Det var karakteren Noah Hunter, som fik sin debut i serien, syv år efter at den havde haft premiere.
Noah Hunter blev spillet af amerikanske Vincent Young, som var i starten af 30’erne, da han landede rollen.
Vincent Young vandt hurtigt kvindernes hjerter med sit flotte udseende og charmerende smil, og han var med i serien, indtil den sluttede i foråret 2000.
I ”Beverly Hills 90210” faldt Noah Hunter først for den mørkhårede Valerie, spillet af Tiffani-Amber Thiessen, og senere var det Donna, som han forelskede sig i. Begge forhold gik dog i stykker.
Det er nu 23 år siden, at Vincent Young forlod rollen som Noah, og han er i dag blevet 58 år gammel.
Her ses ”Beverly Hills”-stjernen til et event i USA for et par år siden, hvor han bar en hat og en stor jakke.
Vincent Young deler indimellem billeder af sig selv på Instagram, og her kan man se, at han i dag er karseklippet og har flere tatoveringer. Se billedet her.
Siden ”Beverly Hills” har skuespilleren kun medvirket i enkelte serier, blandt andet ”NCIS” og ”CSI NY”.