Husker du Alle elsker Raymond? Sådan ser stjernerne ud i dag
Hvor tæt kan man bo på sin familie, uden at alle er ved at rive hovederne af hinanden? I tv-serien ”Alle elsker Raymond” boede hovedpersonen Ray i hvert fald for tæt på sin familie…
Komedieserien ”Alle elsker Raymond” rullede over de amerikanske skærme fra 1996-2005, og her kunne seerne følge med i hverdagslivet hos sportsjournalisten Raymond ”Ray” Barone.
I serien bor Ray med hustruen Debra og deres tre børn, Ally, Michael og Geoffrey, og de har glæde af at have Rays forældre, Frank og Marie, boende i nabohuset.
Rays storebror Robert, der er politibetjent, er mors kæledægge, og selvom de to brødre er voksne, skændes de stadig, som da de var børn.
At Ray og familien bor lige op og ned ad Frank og Marie, falder ikke i Debras smag, og hun bliver ofte kritiseret og hånet af svigermor, som altid kommer uventet forbi.
Og det gør det ikke lettere, at Ray gør alt for at slippe for pligterne derhjemme…
Se hvordan skuespillerne fra tv-serien ser ud i dag i galleriet over artiklen.