Flot hæder til The Crown
Den succesfulde tv-serie "The Crown" blev hædret på flotteste vis ved søndagens Emmy Awards.
Det skriver flere medier deriblandt Variety.
Netflix-serien, der handler om den britiske kongefamilie, vandt blandt andet for bedste dramaserie, og så fik både Olivia Colman og Josh O'Connor statuetter i kategorierne bedste kvindelige og mandlige hovedrolle i en dramaserie.
Gillian Anderson, der især kendes for sin rolle i 1990'er-serien "X-Files" vandt for bedste kvindelige birolle i "The Crown", mens den samme kategori på mændenes side blev vundet af Tobias Menzies.
Som om det ikke var nok, vandt manuskriptforfatter Peter Morgan og instruktør Jessica Hobbs også flot Emmy-hæder for deres præstation med "The Crown".
Fordi andre Netflix-serier som "The Queen's Gambit" også havde stor succes ved Emmy Awards, endte Netflix med at vinde i alt 44 statuetter.