Eurovision-vært smuk i blåt: Dansk stjernedesigner står bag
Chantal Janzen er blandt de fire værter ved dette års Eurovision.
Når den 42-årige skuespiller, sanger og tv-vært byder Europa velkommen til Rotterdam og anden semifinale ved Eurovision Song Contest sammen med Edsilia Rombley, Jan Smit og Nikkie de Jager, er Fyr og Flamme ikke det eneste danske islæt på scenen.
Det er nemlig den danske stjernedesigner Claes Iversen, der står bag den smukke blå kjole med kappeeffekt og tårnhøj slids, som Chantal Janzen bærer.
I et opslag på instagram hylder Chantal Janzen danskeren og takker ham for den iøjnefaldende semifinalekjole.
”Claes Iversen, tak. Du er en maestro, skriver Eurovision-værtinden i opslaget.
Danske Claes Iversen, der er bosat i Holland, er blandt den hollandske dronning Maximas favoritter.
Claes Iversen er manden bag flere af dronningens markante looks gennem tiden.