9. okt. 2023
Af Christinna Braun

Datoen er endelig afsløret: Her får sæson 6 af The Crown premiere

Imelda Staunton i rollen som dronning Elizabeth i "The Crown".
Imelda Staunton i rollen som dronning Elizabeth i "The Crown".
Foto: Alex Bailey/Netflix
Inden længe ruller sjette sæson af ”The Crown” over skærmen.

Fans af ”The Crown” har ventet i spænding på den sjette og sidste sæson af successerien, men nu er der endelig lys forude.

Premieredatoen er afsløret, skriver Netflix.

Den sjette sæson er delt i to dele, hvor de første fire episoder har premiere på Netflix den 16. november.

De sidste seks episoder kan ses den 14. december.

Hvor begyndelsen på serien skildrede 1940’erne og 1950’erne i det britiske kongehus, er vi nu nået op i 1990’erne og start 00’erne i den nye sæson.

Det betyder også, at den nye sæson vil skildre tiden omkring prinsesse Dianas død i 1997 – selve ulykke vil dog ikke blive vist, har skaberen bag serien, Peter Morgan, tidligere oplyst.

I den nye sæson kan vi også glæde os til at opleve prins William og prinsesse Kates møde og spirende kærlighed.

Men spændte seere må altså vente til 16. november og 14. december på at se, hvordan serien folder sig ud.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-09/da_diana_main_diana_4_x_5_v_1080px1350p_rgb_pre_1.jpg
Plakaten for del 1 af den sidste sæson af "The Crown".
Foto: Daniel Escalé/Netflix
https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-09/da_queen_main_queen_4_x_5_v_1080px1350p_rgb_pre_1.jpg
Plakaten for del 2 af den sidste sæson af "The Crown".
Foto: Michelle Watt/Netflix

Læs mere om: