Blandt sorte gallakjoler: Sarah Jessica Parker og Brooke Shields skilte sig ud
Sarah Jessica Parker i sølv og Brooke Shields i sart gul med glitrende applikationer skilte sig ud mellem mange sorte gallakjoler, da New York City Ballet inviterede til gallafest onsdag aften.
Det prestigefyldte og verdensberømte balletkompagni holdt atter gallafest, der kombinerer mode og ballet - eller couture og moderne koreografi, som balletten selv beskriver eventets fokus.
Den årligt tilbagevendende fest løb af stablen i det berømte David H. Koch Theater, der huser balletten til daglig.
Aftenen begyndte med en champagnereception inden forestillingen og afsluttedes med en elegant middag på teatrets såkaldte promenade.
Sarah Jessica Parker var blandt de såkaldte 'gala chairs', altså medarrangør af arrangementet.
Se nærmere på både Sarah Jessica Parker og Brooke Shields' looks i galleriet øverst, hvor du også kan se en række af de mange, smukke sorte gallakjoler aftenen bød på.