Farvel til en fighter og en legende: Mogens Palle er gået bort
Lørdag morgen sov boksepromotor Mogens Palle ind med sin nærmeste familie omkring sig.
Mogens Palle kæmpede den sidste tid med lungekræft, selv om han aldrig har røget en cigaret eller drukket alkohol.
Mogens Palle stod bag Mahfoud
Hans sidste boksestævne blev afviklet den 21. april på Frederiksberg, hvor Sarah Mahfoud forsvarede sin IBF-titel.
Mogens Palle er en legende i dansk boksesport, og han har gennem sin flotte karriere stået bag en perlerække af verdens- og europamestre som Tom Bogs, Brian Nielsen, Mikkels Kessler, Johnny Bredahl og Jørgen Hansen.
Bettina Palle hylder sin far
På Facebook har afdødes datter Bettina Palle kaldt sin elskede far for “den sejeste mand”
Og sej, idérig, kreativ og ikke mindst modig var den unikke promotor, der ikke kun herhjemme men også internationalt var højt respekteret.