Tæt på dronningens franske gæster: Hvem er Emmanuel og Brigitte?
Frankrigs præsident Emmanuel Macron, eller rettere Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron, som der står på dåbsattesten, blev født i Amiens, en by der ligger godt 120 kilometer nord for Paris.
Han er søn af Jean-Michel Macron, professor i neuromedicin og Françoise Macron-Noguès, der er læge.
Og selv gik han på den lokale Jésuites de la Providence-skole i Amiens, indtil hans forældre sendte ham til den prestigefyldte eliteskole, Lycée Henri-IV i Paris.
Den forbudte kærlighed
Det var egentlig, fordi Macron, der dengang var 15 år gammel, havde forelsket sig i sin 24 år ældre skolelærer, Brigitte Trogneux, 40, der underviste ham på byens gymnasium.
Macron gjorde sine skoleår i Paris færdig og læste derefter filosofi på et universitetet i Paris.
Men da han fyldte 18 år, stod han og Brigitte frem som par, selv om forældrene havde forsøgt alt for at splittet parret.
Macrons forældre mente nemlig, at den store aldersforskel var upassende, ligesom det var en udfordring, at Brigitte Trogneux var mor til tre børn fra sit nu opløste ægteskab.
Gift med sit livs kærlighed
Men parret stod fast og blev sammen og efter Macron blev færdiguddannet, blev de i 2007, da Emmanuel Macron var 29 år gammel, gift og har efter sigende et meget solidt, stærkt og kærlighedsfyldt ægteskab, som har vist sig at kunne modstå lidt af hvert.
Både den nære families fordømmelse og offentlighedens pres.
De ser ud til selv at have fundet deres soulmate, og det er tydeligt, at de komplimenterer hinanden både privat og arbejdsmæssigt.
Den 40-årige præsident og hans 64-årige hustru har med deres ægteskab bevist, at kærlighed ingen alder har.
Og selv de mest sexistiske og fordømmende kommentarer har de taget med oprejst pande og hånd i hånd.
Brigitte Macrons voksne børn har taget hende og ægteskabet i forsvar overfor de højrøstede stemmer, som forsøgte at fordømme parret og Frankrig førstedame, som har syv børnebørn.
Macron opnåede en kandidatgrad i offentlig administration, før han uddannede sig til embedsmandskarriere.
Ministeren blev præsident
Macron arbjede også som finansinspektør i det franske økonomiministerium mellem 2004 og 2008.
I 2006 blev Macron medlem af Parti Socialiste, men offentliggjorde nogle år senere, at han ikke længere var medlem af socialistpartiet og nu var uafhængigt medlem.
I en årrække forlod han embedsværket og arbejdede som investeringsbankmand, men i 2004, efter at have arbejdet i som undergeneralsekretær i staben omkring præsident Hollandes, blev han i 2014 udpeget som minister for økonomi, industri og digitale forhold.
Som økonomiminister stod Macron i spidsen for at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer og i februar 2015 lovede han, at regeringen ville tvinge reformerne igennem på trods af modstand i parlamentet.
Den 16. november 2016 meldte Macron officielt sit kandidatur ud, som ifølge ham selv, hverken skulle "samle højre eller samle venstre, men samle franskmændene".
Og Macron blev da også Frankrigs præsident 14. maj 2017.
Som Frankrigs hidtil yngste præsident, kun 39 år gammel.