18. apr. 2014
Af Malan Joensen
Bill Clinton skal være morfar
Hillary Clinton, Chelsea Clinton og Bill Clinton.
Foto: AOP
Datteren Chelsea Clinton venter sit første barn.
USA’s tidligere præsident Bill Clinton og landets tidligere udenrigsminister Hillary Clinton skal være bedsteforældre, skriver flere amerikanske medier, deriblandt Huffington Post.
Parrets datter Chelsea Clinton, 34 år, talte torsdag amerikansk tid ved ”Lower Eastside Girls Club” i New York og benyttede her lejligheden til at dele den glædelige nyhed med omverdenen.
- Jeg håber bare, at jeg vil blive en lige så god mor overfor mit barn og forhåbentlig for flere børn, som min mor var for mig, sagde Chelsea Clinton blandt andet.
Det blev ikke oplyst, præcis hvornår Chelsea Clinton og ægtemanden Marc Mezvinsky venter deres førstefødte, blot at det blev senere på året.
Chelsea Clinton og ægtemanden Marc Mezvinsky.
Foto: AOP