22. mar. 2019
Af John Lautrup

10 ting du ikke vidste om Theresa May

Theresa May
Theresa May
Foto: AP
Theresa May, Storbritanniens 62-årige premierminister, er i vælten i disse dage og uger. Hun bøvler med at få sit land ud af EU. Til gengæld er hun en fremragende kok. Her er 10 ting, du nok ikke vidste om hende.

Theresa May, Storbritanniens premierminister, bakser voldsomt med Brexit. Mens hun slås for at lempe sit land ud af EU på bedst mulig vis for briterne, får du her 10 ting, du måske ikke vidste om den 62-årige konservative politiker.

1. Hendes far, Hubert Brasier, der var præst, blev dræbt i en bilulykke i 1981. Få måneder senere døde hendes sklerose-ramte mor, Zaidee Brasier.

2. Hun studerede geografi ved Oxford University, hvor Pakistans nu afdøde tidligere premierminister, Benazir Bhutto, præsenterede hende for Philip May. De blev gift i 1980.

3. Hendes første job var i Bank of England.

4. Børn er et følsomt emne for den barnløse premierminister. I et interview med The Telegraph i 2012 sagde hun: "Det skete bare ikke. Det er ikke noget, jeg normalt taler om, men sådan blev det altså bare. Jeg betragter hele tiden familier og må indse, at de har noget, jeg ikke har".

Theresa May glad for mode

5. Hun ville gerne have været Storbritanniens første kvindelige premierminister og var irriteret over, at Margaret Thatcher kom først.

6. Hun er meget glad for mode og må ofte høre for sit tøjvalg. Hun blev en gang kritiseret af en partifælle for at lade sig fotografere til et blad iklædt læderbukser til over 10.000 kr. Kontroversen blev i de britiske medier døbt "Trousergate" (Bukse-gate, red.).

7. Hun ejer over 100 kogebøger og elsker at lave mad. Hendes mand, Philip May, har udtalt, at hun er en "fremragende kok".

Diabetes

8. Hun og Philip deler en lidenskabelig interesse for cricket og vandreture i de schweiziske alper.

9. Hun fik konstateret type-1 diabetes i 2012 og må dagligt tage insulinindsprøjtninger mod sukkersygen.

10. Hun har en anslået formue på 20 millioner kroner. Hendes årsløn er 1.250.000 kroner.

https://imgix.billedbladet.dk/may.jpg
Philip May, Theresa May
Foto: Mega

[Kilder: London Business News, US News, boomsbeat.com]

Læs mere om: