18. jun. 2016
Af Casper Nielsen
Tillykke: Paul McCartney fylder 74 år
foto: AOP
Den tidligere Beatles-superstjerne holder fri fra sin solo-turné for fejre fødselsdag, men er klar til at indtage Danmark sidst i juni.
Sir Paul McCartney tager sig en lille fødselsdagspause fra sin verdensturné lørdag den 18 juni at fejre sin 74-års fødselsdag. Fødselaren flyver ellers omkring på sin ”One on One”-turné - en rejse, der fører ham fra Prag i Tjekkiet til Bergen i Norge og senere på sommeren til udvalgte byer i USA. ”Macca” gør dog også et populært stop i Danmark og gæster Herning sidst i juni.
Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse
Udsolgt til Paul McCartney i Herning
Sidst han var i Danmark indtog Paul McCartney selveste Orange scene på Roskilde Festivalen 2015 og henrykkede alt fra Rasmus Seebach til Nikolaj Lie Kaas, Søren Raasted til Natasja Crone i tilskuervrimlen. For de 12.500, der har været hurtige til at skaffe sig billetter i Herning, vil der blive lejlighed til at hylde ham mandag 27. juni. Her optræder den 74-årige veteran nemlig i Jyske Bank BOXEN, og at McCartney stadig er populær, vidner billetsalget om. Det tog kun 25 minutter, før alt var udsolgt. BILLED-BLADET ønsker tillykke med dagen.The Beatles med Muhammad Ali
Foto: All Over