28. okt. 2014
Af Lisbeth Grube
Robbie Williams er blevet far til en lille dreng
Robbie Williams.
Foto: AOP
Den nybagte far fortæller, at han aldrig har været mere forelsket i sin kone.
Robbie Williams kan nu synge godnatsange for to poder. Natten til i dag, tirsdag, blev den britiske entertainer og hustruen Ayda Field, nemlig forældre til en lille dreng. I forvejen har parret datteren Theodora.
- Jeg har aldrig været mere forelsket, og jeg har aldrig været mere stolt af min kone. Hun har været fuldstændig fantastisk, siger den stolte far på et af flere videoklip, som han uploadede undervejs på de sociale medier.
Faktisk opdaterede Robbie Williams sine fans om fødslen i hele 14 timer med billeder og videoklip – blandt andet ét, hvor han optræder til sit eget nummer ”Candy” , mens Ayda utålmodigt venter på veer.
40-årige Williams giftede sig med Ayda i 2010. Parrets datter, Theodora ”Teddy” Rose, er to år gammel.