Robbie Williams: Det er hustruens mest irriterende vane
Robbie Williams, 46, og Ayda Field, 41, lancerede i slutningen af november 2019 podcasten "At Home With The Williamses", og under coronakrisen har de fortsat serien under navnet "(Staying) At Home With The Williamses", og i den seneste udsendelse taler de blandt andet om irriterende vaner ved hinanden - dog i en munter tone.
Det skriver Hello Magazine.
Robbie Willams fortæller, at Ayda Fields mest irriterende vane er, at hun ikke lukker døre efter sig.
- For eksempel, når du går ud af soveværelset, så lader du bare døren stå åben, siger Robbie Williams.
Den misere mener Ayda Field dog, at Robbie Williams også er skyld i, og hun kvitterer med at sige, at en af hans mest irriterende vaner er, at han ikke fjerner sit hår på badeværelsetsgulvet, når han har barberet sit hoved.
Robbie Williams og Ayda Field blev gift i 2010 og de har fire børn.