21. maj. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Mange vil gerne se dem til Eurovision i Sverige i 2024: Nu svarer ABBA på Waterloo-rygterne

ABBA
ABBA
Foto: Ritzau Scanpix
Når Sverige næste år er vært for Eurovision Song Contest, er det samtidig 50 år siden, at ABBA vandt konkurrencen med "Waterloo", og mange håber på et genhør med megahittet.

Rundt omkring i hele verden er der mange, som stadig kan synge med på ”Waterloo”, selv om det næste år er 50 år siden, at ABBA vandt Eurovision med netop det nummer.

I 2024 er det deres hjemland, Sverige, som skal være vært for Eurovision, og mange håber derfor, at det pudsige sammenfald med 50-året for ”Waterloo”s sejr vil byde på en genhør med sangen og et gensyn med ABBA, som siden dengang er blevet internationale superstjerner.

Men nu afviser ABBAs talsperson, Görel Hanser, at gruppen genforenes til næste års Eurovision.

- Helt klart ønsketænkning fra fans. Sådanne planer eksisterer ikke!! Klart dementi! Siger han til SVT.

Sverige har vundet det international melodi grand prix hele syv gange, og ABBAs sejr i 1974 var landets første. Showet blev dengang afholdt i Storbritannien, ligesom det også var tilfældet, da Loreen hev Sveriges syvende sejr hjem tidligere på måneden.

ABBA i 2022. 
ABBA i 2022.
Foto: Ritzau Scanpix

I 2023 blev Eurovision afholdt i Storbritannien, selv om det var Ukraine, som vandt i 2022, men på grund af krigen blev værtskabet overtaget af andenpladsen.

Det var også Storbritannien, der var vært for Eurovision, da ABBA vandt i 1974. Det var ellers Luxembourg, der vandt i 1973, men de ønskede ikke at være vært for showet to år i træk.

At Eurovision i 2024 afholdes i Sverige, er måske godt nyt for Danmark. Vores seneste to Eurovision-sejre (Emmelie de Forest i 2013 og Brødrene Olsen i 2000) kom nemlig i hus, da netop Sverige var vært for showet.

Læs mere om: