Hjerteskærende nyhed fra Celine Dion: Nu ved lægerne, hvad jeg fejler
Celine Dion, 54, der igennem længere tid har haft helbredsmæssige udfordringer med muskelkramper, har torsdag delt en hjerteskærende meddelelse til sine fans på sociale medier.
Den meget følelsesladede sangerinde siger blandt andet, at hun ikke har været klar til at tale i dybden om sine helbredsproblemer før nu.
- For nyligt er jeg blevet diagnosticeret med en meget sjælden, neurologisk lidelse ved navn "Stiff persons syndrome", der rammer omkring en ud af en million. Vi ved nu, det er årsagen til alle de muskelkramper, jeg har haft," fortæller Celine Dion og fortsætter:
- Desværre påvirker det alle aspekter at min hverdag, og nogle gange giver det vanskeligheder ved at gå og bruge mit stemmebånd og synge, som jeg er vant til. Det gør mig meget meget ked af at være nødt til at fortælle jer i dag, at jeg ikke vil være i stand til at genstarte min turné i Europa i februar, udtaler hun blandt andet.
Det betyder rent praktisk, at sangerindens forårsshow 2023 flyttes til 2024, og otte af hendes shows i sommeren 2023 aflyses.
Celine Dion, der i videoen er meget følelsesmæssigt påvirket og flere gange må holde pauser undervejs, fortæller, at hun savner alle sine fans og i videoens slutning kan hun næsten ikke holde tårerne tilbage og er lige ved at briste i gråd.
Sangerinden understreger, at hun har et hold dygtige læger til at hjælpe sig og at hun håber, hun med den rette behandling vil kunne stå på scenen og synge igen.
Se Celine Dions hjerteskærende video herunder: