28. dec. 2012
Af af Preben Petersen
Farverige rygter om Janet Jackson-bryllup
Wissam Al Mana og Janet Jackson
Foto: AOP
Der er intet officielt, men til gengæld en strøm af vilde rygter om et overdådigt bryllup på vej.
Michael Jacksons søster Janet skal giftes med den arabiske forretningsmand Wissam Al Mana i 2013 - og det bliver godt nok vildt.
Så ledes kan man opsummere de historier, som i øjeblikket florerer i diverse amerikanske medier om parret, der har kendt hinanden i to år. Historier om ringende bryllupsklokker var fremme allerede for to år siden, men Janet Jackson jordede dem straks i et talkshow. Nu kører historierne igen.
Rygterne fortæller, at brylluppet kommer til at stå i Qatar til foråret. Det kommer til at koste 100 millioner kroner. De penge får hurtigt ben at gå på, hvis parret angiveligt agter at flyve mere end 500 gæster til den arabsike stat i privatfly og belønne hver enkelt gæst med et Rolex-ur som tak fordi de kom.