Cliff Richard sætter sin lejlighed til salg
I august 2014 blev en lejlighed i Berkshire ransaget af politiet. Lejlighed tilhører sir Cliff Richard, der er kendt verden over for hits som ”Living Doll” og ”Lucky Lips”.
Politiet ransagede lejligheden for at efterforske nogle rygter om seksuelle overgreb, men ransagningen gav intet resultat.
Det betyder dog ikke, at sagen er ude af verden for Cliff Richard, som ikke har kunnet finde sig til rette i lejligheden siden.
LÆS MERE: Cliff Richard har fået hjemmet ransaget af politiet
Cliff Ricard uden britisk bolig
Derfor har han nu besluttet at sætte sin lejlighed, der ligger i en privat ejendom i Sunningdale, har fire værelser, et designerkøkken, et overdådigt marmorbadeværelse og en bar til salg, skriver Hello Magazine.
Prisen for hele herligheden, som Cliff Richard har ejet siden 2008 er 4,75 millioner pund eller 49,9 millioner danske kroner.
Når salget går igennem, vil Cliff Richard ikke længere have et hjem i Storbritannien. Han ejer dog stadig boliger i Portugal og på Barbados.