12. dec. 2014
Af Juliane Olsen
Bette Midler: Hemmeligheden bag 30 års ægteskab
Bette Midler
Foto: AOP
Sangerinden Bette Midler afslører hemmeligheden bag, at hun og gemalen har holdt sammen så længe.
Den 69-årige sangerinde Bette Midler afslører nu, at hun og ægtemanden Martin von Haselberg skændtes intenst, indtil de fik deres datter.
I dag siger hun, at hemmeligheden bag, at de har været gift i 30 år er, at de ikke ser hinanden så ofte, men også at de støtter hinanden.
- Nej, han er virkelig vinden under mine vinger. Han har passet på mig i mange, mange år. Han har ofret en del, sagde hun som gæst i det britiske talkshow ”Good Morning Britain” ifølge contactmusic.com.
Derfor stoppede skænderierne også, da de begge blev enige om, at de skulle opdrage et fantastisk barn sammen, og at de ville gøre alt for at undgå at såre det.