40 år siden tragedien: John Lennon blev skudt
Den 8. december 1980 var en skæbnesvanger dag for mange Beatles-fans.
Det var dagen, hvor John Lennon blev skudddræbt af fanen Mark David Chapman udenfor musikerens lejlighedskompleks på Manhatten i New York City.
Ramt af fire skud
Ifølge History.com blev John Lennon skudt fire gange på klos hold. Han blev hastet på hospitalet, men i ambulancen afgik han ved døden.
Forinden skudattentatet havde Mark David Chapman mødt John Lennon samme sted for at få hans autograf.
Mark David Chapman forblev på gerningsstedet, indtil han blev pågrebet af politiet. Den 25-årige erklærede sig skyldig i mordet på John Lennon. Han idømt en lang fængselsstraf for det voldsomme attentat, der skete for 40 år siden.
Drabet på den kun 40-årige John Lennon sendte verden i sorg, og i ugen efter attentatet samledes personer fra rundt omkring i verden foran John Lennons bolig i New York City for at sørge.
Formidabel karriere
John Lennon var elsket for al den gode musik, han i løbet af sin karriere, havde stået bag.
Han var med til at forandre popmusikken i 1960'erne som en fjerdedel af det britiske band The Beatles, hvor han og makkeren Paul McCartney skrev størstedelen af melodierne.
Efter The Beatles brød op, fortsatte John Lennon sin musikalske karriere som soloartist, hvor han fik bragende succes med albummet Imagine.
I 1975 lagde John Lennon musikken på hylden for at kunne bruge mere tid med hustruen Yoko One og deres søn Sean. Men fem år efter udgav John Lennon igen musik. Denne gang sammen med hustruen, der havde skrevet flere af sangene.