Lisa Marie Presley får en smuk afsked, når hun skal begraves på et helt særligt sted
Lisa Marie Presley får en rørende hyldest søndag den 22. januar.
Det bekræfter familien i en ny pressemeddelelse.
Familien oplyser, at der ved Elvis’ tidligere hjem, Graceland, vil blive afholdt en mindehøjtidelighed for at hylde deres elskede mor og datter.
Ceremonien vil være offentlig for alle, og familien oplyser i pressemeddelelsen, at de, der ønsker at sende blomster, i stedet donerer et valgfrit beløb til The Elvis Presley Charitable Foundation.
Begraves særligt sted
Det er tidligere blevet bekræftet, at sangerinden skal begraves på Graceland, hvor også hendes far, Elvis Presley er stedt til hvile.
Graceland er navnet på Elvis' berømte hus i Memphis, Tennessee, hvor han boede frem til sin død i 1977.
Den ikoniske musiker døde, ligesom sin datter, i en meget ung alder. Han blev blot 42 år. Dengang var Lisa Marie Presley 9 år gammel.
Det er ikke kun sin far, som Lisa Marie Presley skal begraves ved siden af. Også hendes søn, Benjamin Keough, der på tragisk vis tog sit eget liv i 2020, ligger på det særlige familiested. Han blev 27 år.
Lisa Marie Presley døde den 12. januar efter hun blev indlagt med hjertestop. Hun blev blot 54 år.
Hun efterlader sig døtrene Riley, 33, Harper, 14, og Finley, 14, samt sin mor, Priscilla Presley.