30. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Kærlighedsrygterne har svirret om Meryl Streep og Martin Short: Nu tager de bladet fra munden

Meryl Streep og Martin Short.
Meryl Streep og Martin Short.
Foto: Valerie Macon/AFP/ Aude Guerrucci/Reuters/Ritzau Scanpix
Der har svirret rygter om en mulig romance mellem Hollywoodstjernerne Meryl Streep og Martin Short.

Det kom bag på mange, da det i efteråret 2023 blev afsløret, at Meryl Streep ikke længere bor sammen med sin mand, som hun har været gift med i 45 år.

Faktisk har parret ikke boet sammen i hele seks år, og det fik hurtigt rygterne til at svirre.

Senest har der været tale om, at Hollywoods nye stjernepar er Meryl Streep og Martin Short.

De to stjerner sad sammen ved dette års Golden Globe-uddeling, og her hyggede de sig i stor stil, hvilket satte gang i rygterne. Ugen efter fjollede de også rundt på den røde løber ved AFI Awards i Los Angeles.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-30/20240112-225411-4-4035x2851ma.jpg
Meryl Streep og Martin Short på den røde løber til AFI Awards.
Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

I første omgang afviste Martin Short forholdet gennem en talsperson, men det satte ikke en stopper for de mange rygter.

Derfor har den 73-årige skuespiller nu selv taget bladet fra munden.

Det gør han i podcasten ”Club Random”.

- Vi er ikke et par. Vi er bare meget nære venner, fortæller Martin Short.

Læs mere om: