8. feb. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Hvor er hun kær! Se det første billede af Lily Collins med datteren Tove i armene

Lily Collins
Lily Collins
Foto: Etienne Laurent/AFP/Ritzau Scanpix
”Emily in Paris”-stjernen har delt et bedårende billede af sin lille, nyfødte datter.

Det kom som en dejlig overraskelse, da ”Emily in Paris”-stjernen og hendes mand i sidste uge meldte ud, at de var blevet forældre.

Deres lille datter er kommet til verden ved hjælp af en rugemor, og Lily Collins og manden Charlie McDowell udtrykte deres store lykke og taknemmelighed i et opslag på Instagram.

Her afslørede de også, at datteren har fået et dansk-klingende navn – hun skal nemlig hedde Tove.

Nu har ”Emily in Paris”-stjernen så delt endnu et opslag – og denne gang et bedårende billede af mor og datter.

På det søde foto holder Lily Collins sin lille datter i armene og sender hende et kærligt blik.

Lille Tove kommer nok også til at besøge Danmark ofte. Hendes forældre er nemlig helt vilde med landet!

I 2023 købte Lily Collins og Charlie McDowell et hus på Østerbro i København, og parret deler ofte billeder af deres oplevelser i Danmark.

Mere om: