Først Mary og nu Victoria Beckham: Se hvilken dansker der stormer frem i udlandet
Den danske modeskribent Anders Christian Madsen vækker stor opsigt i England, hvor han til daglig har sin faste base i London.
Først gjorde han indtryk ved at interviewe kronprinsesse Mary hjemme hos hende selv på Amalienborg for Financial Times i februar - et interview, du kan se ved at trykke her.
Glamourøst bryllup
Og senest har Anders Christian Madsen tiltrukket sig opmærksomheden i mange af de store engelske medier som ledsager til den tidligere Spice Girls Victoria Beckham til et glamourøst bryllup.
Således fulgtes han med Victoria Beckham og stylist Christine Centenera til bryllup hos British Vogue´s chefredaktør Edward Enninful og hans partner Alec Maxwell på godset Longleat Estate i engelske Wiltshire.
Anders Christian Madsen arbejder selv hos British Vogue som modejournalist.
På Instagram har han delt et dejligt opslag fra brylluppet, som BILLED-BLADET har fået lov at vise.
Blandt gæsterne var også topmodel Kate Moss.
På sin Instagram-profil takker han meget sødt David Beckham for at måtte ledsage hans hustru til brylluppet.