Læs også
Oscar-akademiet afslører: Will Smith nægtede at gå efter lussing
Will Smith har trukket sig fra Academy of Motion Picture Arts and Sciences, få dage efter han slog komikeren Chris Rock til den årlige Oscar-uddeling i Los Angeles.
Det skriver flere amerikanske medier, blandt andre CNBC.
I en erklæring udsendt fredag sagde Smith, at han ville "acceptere alle yderligere konsekvenser", som gruppens bestyrelse måtte finde passende.
"Mine handlinger ved den 94. Oscar-uddeling var chokerende, smertefulde og utilgivelige," sagde han.
Smiths fratræden vil forhindre ham i at stemme til Oscars i fremtiden, men han kan stadig blive nomineret og vinde.