19. okt. 2012
Af af Malan Joensen
Uma Thurmans datter får alenlangt navn
Uma Thurman og Arpad Busson
Foto: AOP
Hollywoodstjernen Uma Thurman går ikke ind for "less is more", når det gælder børnenavne
Den 15. juli blev skuespilleren Uma Thurman, 42, og Arpad Busson, 49, forældre til en lille pige, og det amerikanske magasin People kan nu fortælle, at datteren bliver udstyret med adskillige navne: Rosalind Arusha Arkadina Altalune Florence Thurman-Busson.
- Bedre kendt som Luna blandt familie og venner, siger en repræsentant for familien.
Lille Luna er Uma Thurmans tredje barn. Hun har Maya og Levon på 13 og 10 år med eksmanden Ethan Hawke.
Arpad Busson, der har været gift med supermodellen Elle McPherson, har børnene Arpad Flynn Alexander og Aurelius Cy Andrea på 14 og ni år fra sit tidligere ægteskab.