5. aug. 2014
Af Malan Joensen
Susan Sarandons hjem i New York udsat for indbrud
Susan Sarandon.
Foto: AOP
Hollywoodstjernen var ikke hjemme, da det i weekenden lykkedes indbrudstyve at komme ind i hendes lejlighed.
Skuespilleren Susan Sarandon, der blandt andet kendes fra filmen ”Thelma & Louise”, har haft indbrud i sin lejlighed i New York i weekenden.
Det skriver Hello Magazine.
Susan Sarandon, 67 år, var ikke hjemme, og det var hendes 22-årige søn Miles Robbins heller ikke - men det var ham, der opdagede tyveriet, da han vendte hjem tidligt lørdag morgen.
Nogle kilder mener, at tyvene er kommet ind gennem et verandavindue, andre at de brugte en stige til at kravle ind fra en bygning ved siden af.
Der skulle således ikke have været noget tegn på indbrud.
Hello Magazine skriver, at Susan Sarandon blandt andet fik stjålet en bærbar computer, kamera og smykker.