24. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Sharon Stone deler sjældent billede af sine tre adoptivsønner

Sharon Stone.
Sharon Stone.
Foto: Ritzau/Scanpix
Hollywood-stjernen Sharon Stone er den stolte mor til tre adoptivsønner, og hun har delt et billede af dem i en særlig anledning.

Sharon Stone har spillet mange roller i sit liv, men den vigtigste er uden tvivl rollen som mor.

Den 65-årige Hollywood-stjerne har tre adoptivsønner, 23-årige Roan, 18-årige Laird og 16-årige Quinn.

Sharon Stone, der blev berømt for sin rolle i filmen ”Basic Instinct” i 1992, har holdt privatlivet tæt ind til kroppen, men nu har hun delt et sjældent billede af sine tre sønner i et opslag på Instagram.

Det skete i en helt særlig anledning – nemlig på Mors dag i maj.

Til billedet skriver Sharon Stone, at hun har opdraget tre unge mænd med hjælp fra deres bedstemor, gudforældre og tante.

Abonnement på BILLED-BLADET

Klik her for at se billedet, hvor Sharon Stone står sammen med sine tre sønner og sin mor.

Søn i mors fodspor

Sharon Stone havde aborteret flere gange, da hun og hendes daværende ægtemand, Phil Bronstein, i 2000 adopterede sønnen Roan.

Hollywood-parret blev skilt i 2004, og året efter adopterede Sharon Stone sønnen Laird.

Allerede året efter, i 2006, adopterede hun sønnen Quinn.

I 2021 havde Sharon Stone sin ældste søn, Roan, med til et event i Hollywood. Han drømmer ifølge People om at følge i sin mors fodspor som skuespiller.

Sharon Stone og sønnen Roan. 
Sharon Stone og sønnen Roan.
Foto: Ritzau/Scanpix

Mere om: