SE BILLEDET: 102-årige Kirk Douglas samlet med familien
Det er ikke hver dag, at én af Hollywoods allerstørste navne bliver over 100, men i dag, den 9. december, fylder Kirk Douglas 102 år.
Og selv om han har nået at opleve de to verdenskrige og en række andre historiske begivenheder i sin levetid, er skuespilleren stadig i vigør, om end det nu foregår på to hjul.
Kirk Douglas sidder i kørestol
Det var han også, da han i november rullede ind på Hollywoods Walk of Fame.
Det gjorde han for at fejre skuespillersønnen, Michael Douglas, der fik en stjerne på det prominente fortov. Med til fejringen var også Michael Douglas' søn, Cameron.
64 års kærlighed til Anne
Udover sin egen høje alder kan Kirk Douglas også glæde sig over, at han fortsat har sin elskede hustru ved sin side. Han og 99-årige Anne Douglas har været gift i over 64 år.
Kirk Douglas bliver betragtet som et amerikansk ikon og er blandt andet kendt for sin rolle i ”Spartacus”. Oveni sine mange skuespillerroller er han også producer, instruktør og forfatter, og han har vundet flere priser for sit mangeårige arbejde.