Sådan tackler Judi Dench sit svigtende syn
Den 80-årige skuespiller Judi Dench afslørede tilbage i 2012, at hun lider af øjenforkalkning, der i sidste ende kan føre til blindhed, men hun tackler nu lidelsen på bedste vis.
Øjenforkalkningen forhindrer hende nemlig ikke i stadig at påtage sig store roller, for Judi Dench får blot tilsendt sine manuskripter med større skriftstørrelse.
- Så hvis vi samles seks for at læse en sonet, har de alle sammen et stykke papir, mens jeg har to eller tre. De må tænke: ”Hvorfor har hun en større rolle?” Men det er det samme, siger Judi Dench til People.
Judi Dench har svært ved at male
Det største problem med øjenforkalkningen er faktisk, at det forhindrer skuespilleren i hendes foretrukne fritidsinteresse.
Judi Dench er nemlig glad for at male, og det er efterhånden ret vanskeligt, fordi hendes øjne har svært ved at fokusere, når hun flytter blikket.
LÆS MERE: Judi Dench om alder: Jeg vil hellere være ung og uvidende.