Pierce Brosnan er i gang med forberedelserne til Mamma Mia 2
Den 64-årige skuespiller Pierce Brosnan er i gang med forberedelserne til ”Mamma Mia 2”, og det glæder ham i høj grad.
På det sociale medie Instagram har stjernen delt et billede af sig selv under forberedelserne til filmen med undertitlen ”Here We Go Again”.
Her ses skuespilleren i selskab med Benny Andersson i musikstudiet, og den tidligere ”James Bond”-skuespiller hygger sig tydeligvis.
Vi kan ikke vente
"Jeg troede aldrig, dette ville ske igen, men i går aftes var jeg endnu en gang sammen med den elskværdige og geniale hr. Benny Andersson", skriver Pierce Brosnan.
Genforeningen med Benny Andersson fornøjer altså skuespilleren, og fans har da også været hurtige til at hylde billedet.
”Elsker opdateringen. Jeg kan ikke vente med at opleve jer i ”M&M2” og høre jer synge”, skriver en følger.
Efterfølger blev afsløret på Instagram
En anden skriver: ”Kan slet ikke vente med at se (og høre), hvad I alle sammen finder på! Elsker når I lægger billeder ud fra kulissen.”
Pierce Brosnan afslørede oprindeligt, at han ville indtage rollen som Sam Carmichael endnu en gang tilbage i maj.
Her delte han et billede fra den originale film med billedteksten: ”Vil du danse, eller vil du ikke danse? Mamma Mia, nu sker det igen.”