30. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Nicole Kidman og Keith Urban skal skilles efter 19 år

Nicole Kidman og Keith Urban.
Nicole Kidman og Keith Urban.
Foto: Jeffrey Mayer/AP/Ritzau Scanpix
Annonce
Hollywood-stjernen Nicole Kidman og ægtemanden Keith Urban er gået fra hinanden. Det melder flere udenlandske medier.

Hollywood-stjernen Nicole Kidman og hendes ægtemand, Keith Urban, skal skilles efter 19 år.

Det skriver magasinet People, som har fået nyheden bekræftet.

Abonnement på BILLED-BLADET

Den 58-årige skuespiller giftede sig med den 57-årige australske countrymusiker i 2006.

De har to døtre sammen, 17-årige Sunday Rose og 14-årige Faith Margaret.

Gennem årene har parret jævnligt vist deres store kærlighed for hinanden offentligt, særligt til prisuddelinger.

Men nu er det altså slut. Kærligheden holdt ikke.

Ifølge People var det mediet TMZ, som var de første til at rapportere om Nicole Kidman og Keith Urban brud.

Her var der flere anonyme kilder, som udtalte, at parret havde levet hver for sig siden i sommer.

Det er ellers ikke mere end nogle måneder siden, at Nicole Kidman i juni delte et opslag på Instagram, hvor hun ønskede ægtemanden tillykke med bryllupsdagen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-30/24119408525611-2482x3600ma.jpg
Keith Urban and Nicole Kidman i 2024.
Foto: Jeffrey Mayer/AP/Ritzau Scanpix

Mere om: