Jimmy Kimmel skal være vært for Oscaruddelingen
Når Oscaruddelingen finder sted den 10. marts 2024 er det en velkendt mand, der skal stå i spidsen for det storstilede liveshow.
Jimmy Kimmel vender nemlig retur som vært. Det har The Academy offentliggjort i nat.
Dermed er det fjerde gang, den 56-årige amerikaner kan kalde sig vært for Oscaruddelingen, også kendt som the Academy Awards. Det er en rutineret fyr, der skal guide seerne gennem filmfesten, for til dagligt bestyrer Jimmy Kimmel talkshowet "Jimmy Kimmel Live!".
Jimmy var desuden Oscar-vært i 2017 og 2018 - i 2017 skete det måske vildeste Oscar-øjeblik i historien, hvor prisen for bedste film ved en fejl blev givet til musical-filmen "La La Land". Det var i stedet var filmen 'Moonlight', som var den reelle vinder.
Dengang måtte han gå på scenen og forsøge at forklare misforståelsen.
- Det er meget uheldigt.
Se det uheldige øjeblik herunder: