Jennifer Lopez gør det igen: Stjæler billedet med gennemsigtig gallakjole
Jennifer Lopez er for alvor vendt tilbage til de romantiske komedier.
Denne gang med hovedrollen i "Shotgun Wedding", hvor hovedpersonernes overdådige bryllup bliver kapret af kriminelle.
Jennifer Lopez spiller den ene hovedrolle, Darcy, mens Josh Duhamel spiller hendes forlovede, Tom.
På rollelisten findes også Lenny Kravitz og Jennifer Coolidge.
Jennifer Lopez og resten af holdet samledes til premiere på filmen på Chinese Theatre i Los Angeles.
Her stjal den 53-årige skuespiller og sanger billedet i en glitrende gallakjole fra Valentino.
Kjolen, der har lange ærmer, høj hals og langt slæb, er besat med glitrende sten og skabt af gennemsigtigt stof, så der var udsyn til Jennifer Lopez' smukke krop og en neonsløjfe under det gennemsigtige stof.
Jennifer Lopez bar desuden en neongul clutch fra Tyler Ellis til at fuldende looket.