Jane Seymour faldt i søvn under elskovsscene med Roger Moore
Den 64-årige skuespiller Jane Seymour fik sit store gennembrud med rollen som Bond-pigen Solitaire i ”Live And Let Die” fra 1973.
Dog var hun ikke helt veloplagt, da hun skulle indspille elskovsscenen med Roger Moore undervejs, for her endte hun nemlig med at falde i søvn.
- Det var så pinligt at være i sengen med Roger Moore i forbindelse med elskovsscenen. Vi måtte lave den så mange gange, at jeg faldt i søvn under en af de mange pauser, siger Jane Seymour ifølge contactmusic.com.
LÆS MERE: Jane Seymour: Jeg ved ikke, om jeg skal giftes igen
Jane Seymour og Roger Moore drak te
Skuespilleren græmmede sig selvfølgelig over, at hun faldt i søvn, men hun mener, at skylden var lysholdets, der lod hende slappe af i sengen, mens de lavede nogle justeringer.
Jane Seymour blev ikke vækket, før holdet igen var klar til optagelser, hvorefter hun blev budt en kop te, og faktisk findes der i dag et billede, hvor hun drikker den med Roger Moore i sengen.