12. okt. 2024
Af Lene Skriver Bak
Genbrugt metal fra elektronik og medicinsk affald: Se Hollywoodstjernes vilde halskæde
Cate Blanchett.
Hollywoodstjernen Cate Blanchett stjal billedet til premiere på serien "Disclaimer" med sin vilde halskæde, der er lavet af genanvendt sølv og guld fra elektronik.
Hollywoodstjernen Cate Blanchett gik til premieren på den nye Apple TV+ serie "Disclaimer" under London Film Festival og stjal opmærksomheden med sin gigantiske halskæde formet som en due.
Halskæden, der er lavet af Stella McCartney i samarbejde med 886 by Royal Mint, er skabt af genbrugsguld og -sølv fra elektronik og medicinsk affald.
Halskæden var også en del af showet, da Stella McCartney fremviste sin forårskollektion 2025.
Også Cate Blanchetts sorte jakkesæt var fra Stella McCartney.
Se nærmere på den iøjnefaldende halskæde i galleriet øverst.