Freddie Prinze Jr. genoptager ikonisk rolle: Sådan ser han ud i dag
Freddie Prinze Jr blev natten over de fleste teenagepigers "Prinze" på den hvide hest, da han medvirkede i først "I know what you did last summer" og dernæst "I still know what you did last summer".
Også den romantiske teenagefilm "She's all that" blev et hit blandt teenagepiger.
Gift med kollega
Drømmene kunne teenagepigerne godt pakke væk.
Freddie Prinze Jr fandt nemlig kærligheden i sin "I know what you did last summer"-kollega og "Buffy"-stjerne Sarah Michelle Gellar, som han blev gift med i 2002.
De to har medvirket i flere film sammen, blandt andre "Scooby Doo"-filmene, og de har to børn sammen.
Vender tilbage efter knap 30 år
De senere år har vi ikke set ham i supermange produktioner, men nu vender han tilbage til rollen, der startede det hele, nemlig Ray i fortsættelsen til "I know what you did last summer".
Også Jennifer Love Hewitt, der spillede hovedrollen i de to første film, vender tilbage.
Optagelserne er endnu ikke gået i gang, så der går nok lidt tid, inden vi får filmen at se.