Catherine Zeta-Jones udskrevet fra psykiatrisk hospital
Nyheden gik verden rundt, da Catherine Zeta-Jones for tre uger siden lod sig indlægge på et psykiatrisk hospital. 43-årige Catherine, der er maniodepressiv, havde brug for professionel behandling - og indlæggelsen har tilsyneladende været succesfuld. Ifølge hendes mand bliver Zeta-Jones nemlig udskrevet i dag, tirsdag.
- Hun kommer hjem i morgen, sagde en glad Michael Douglas til amerikanske People, da han mandag gav interview i Cannes. –
Hun klarer det rigtig flot med at komme i balance. Jeg er stolt af hende, lød det fra Douglas, der glæder sig til at blive genforenet med sin hustru.
Catherine søgte første gang hjælp for sin sindslidelse i 2011, hvor hun var i behandling på et center i Connecticut. Verdensstjernen har altid været meget åben om sin sygdom – og understreget, at der ikke er nogen grund til at skamme sig over at bede om hjælp.