11. feb. 2015
Af Karina Didriksen
Angelina Jolie tilbudt stort instruktørjob
Angelina Jolie.
Foto: AOP
Hollywood-stjernen kan tjene kassen på at instruere en ny superheltefilm.
Det er nok ikke ligefrem penge, Angelina Jolie mangler, men ikke desto mindre kan hun få fyldt pengetanken mere op, hvis hun siger ja til et nyt instruktørjob.
Den 39-årige Hollywood-stjerne er efter sigende blevet tilbudt 20 millioner dollars af Marvel Studios for at instruere den nye superheltefilm ”Captain Marvel”. Det skriver OK! Magazine ifølge Ekstra Bladet.
Brad Pitts hustru har tidligere instrueret superheltefilmene ”Unbroken” og ”In the land of Blood and Honey”.
Den kommende film ”Captain Marvel” har en kvindelig superhelt i hovedrollen, der er en tidligere jægerpilot med overnaturlige kræfter.