22. aug. 2012
Af af Preben Petersen
Dirty Dancing-stjerne fejrede filmens 25 år
Jennifer Grey før og nu
Foto: AOP
Tirsdag var det 25 år siden, at "Dirty Dancing" havde premiere i Hollywood. Filmens "Baby", Jennifer Grey, fejrede dagen.
Hvem husker ikke Jennifer Grey i rollen som Patrick Swayzes danseflirt "Baby" i Dirty Dancing? Tirsdag var det 25 år siden, at biografgængerne i det legendariske Chinese Theatre i Hollywood oplevede filmen, og i den anledning troppede nu 52-årige Jennifer Grey, der spillede "Baby", op for at fejre jubilæet med sin mand og datter.
Jennifer Grey fik i begyndelsen af 90'erne opereret sin næse, som hun var ked af. Operationen ændrede så meget på hendes karakteristiske udseende, at selv nære venner ikke kunne genkende hende efterfølgende.