4. mar. 2011
Af af Ulrik Ulriksen
Amber Petty knust - kærligheden holdt ikke
Kronprinsesse Mary og Amber Petty
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Marys veninde Amber Petty har ikke det store held i sit kærlighedsliv.
Kronprinsesse Marys festlige veninde Amber Petty, som er en kendt radiovært og mediepersonlighed i Australien, har aldrig haft det let med kærligheden.
Amber har været gennem et forhold med en kæreste, der mishandlede hende, og nu er den gal igen. Ganske vist har hun ikke været udsat for hverken fysisk eller psykisk vold. Men hun har fået knust sit vilde hjerte.
Forholdet til TV-direktøren Jeff Browne er gået i stykker. Parret er gået hver til sit, men Amber håber, at de kan forblive venner.
Nu vil hun forsøge at arbejde sig ud af sorgen over det forliste forhold ved at lancere et nyt website med fokus på naturterapi.